Elin Solheim
Elin har 27 års erfaring som fysioterapeut, og har siden 2013 arbejdet fokuseret med træningsinterventioner relateret til bindevæv, samt funktionel træning relateret til kvindesygdomme. Hun arbejder især med kvinders smerteproblematikker relateret til ryg og bækken, gynækologiske problemer relateret til bækkenbund og bækkenets organer, delte mavemuskler (rectus diastase) - med udgangspunkt i en forståelse for kroppen som helhed. Det kan være problematikker som opstår i forbindelse med- og efter graviditet og fødsel, overgangsalder, eller i forbindelse med ønske om mere fysisk aktivitet senere i livet.
Gennem årene er der kommet flere mænd til i klinikken, med gener relateret til bækken, ryg og mave, herunder rectus diastase eller brok, samt urologiske problemer, i tæt samarbejde med gynobs fysioterapeut Micha Grøn.
Elin er indehaver af-og underviser i træningsmetoden Fysio Flow, samt SOLHEIM Bevæg Dig Stærk som er et træningsunivers for kvinder og en undervisningsplatform. Hun underviser fysioterapeuter, kiropraktorer m.fl. i og udenfor Danmark i funktionel træning af rectus diastase og bækkenbund, og uddanner Fysio Flow undervisere.
Elin arbejder også med undersøgelses og behandlingskonceptet ”BeActivated.”
Privat er Elin mor til 3 teenagepiger, og er norsk men har boet i Danmark siden 2002.
Elin udtaler:
”Min mission er at bidrage til en bedre håndtering af udbredte, men ofte oversete gener som kvinder alt for ofte får at vide at de skal leve med, og hvor tiltagene trænger til at udvikles og nytænkes. Jeg er en bevægelsesnørd og en fagnørd, som elsker at fordybe mig og nytænke praksis. Og så tror jeg på fysioterapi hvor hele kroppen og hele mennesket inddrages”
Onlinebooking her: [https://www.elinsolheim.dk/om-solheim/klinik-elin-solheim/]
Kontaktinfo:
Info@elinsolheim.dk
60641403